Det blev til en hyggelig eftermiddag med rc-race i vores lokale idrætshal. Der var sat 3 baner op som alle kunne prøve kræfter på.
Vores lille mini-z bane blev besøgt af vores yngste medlem som naturligvis havde taget sin mini-z racer med, men det viste sig hurtigt at det var den store bane med Buggy bilerne der var hittet, så her blev der kørt for fuld drøn mellem kegler og på hoppene.
Vi havde aftalt fra vores planlægning at vi kun ville tage 2 af de nye buggy biler i brug, og så have to i reserve. Men de drenge der dukkede op syntes det var så fedt at køre på hoppene at de ville udfordre hinanden. Når man udfordre hinanden så skal der jo lidt flere biler på banen ! Så alle klubbens buggy biler blev pakket ud og batterier klargjort… Og der blev racet !!!






Det var vores første arrangement i år, vi oplevede noget nedgang i slutningen af 2024 hvor lokaler blev opsagt og bestyrelsen blev opløst. Der kom ret hurtigt en ny bestyrelse til og denne var fast besluttet på at de gode gamle og hyggelige aktiviteter for børn og unge skulle genoptages. Vi havde brugt det meste af januar måned på at finde tæpper til en større tæppebane, der er et pænt udvalg af tæpper og vi er ikke helt færdige med at finde de rette typer og mængder tæpper vi skal bruge til fremtidige arrangementer så vi kan få en stor og “fed” Rc bane at køre på.
Interessen for RC biler som dem vi har i klubben er stor blandt dem som kommer og hygger, derfor vil også gøre lidt mere ud af få flere deltager blandt de unge, at kunne give dem et “pusterum” fra andre aktiviteter i byen. Lave lidt interne – underlige konkurrencer så som pizza race. Vi er af den holdning at der skal være plads alle..
Vi havde derfor lavet en testopstilling med tæpper og hop, vi havde ikke bander sat op til at markere en bane, men det komme inden de næste arrangement.
Jeg håber at alle der deltog hyggede sig og at vi ses igen ude i hallen…
Vi planlægger endnu en hygge dag for byens friske unge mennesker her til den 1. Marts 2025 – men den er ikke helt på plads endnu – så følg med her på hjemmesiden for opdateringer.
Skulle du have lysten til at bidrage til klubben, være med til at vi kan leje vores idrætshal fremover, købe nye udlånsbiler, skabe et hyggeligt, spændende miljø for de unge.. Så kan du melde dig ind med et “støttekontingent” for kun 50 kr. pr. måned via vores foreningsportal Unioo.io –