Sommerskole 2024 uge 27

Så blev Sommerskolen afholdt !! Og hold op der var gang i den.
Da jeg sagde ja til at afholde sommerskolen var jeg lidt bekymret over om det kunne lade sig gøre, om klubben var gearet til at tage i mod 2×9 friske drenge og piger i alderen 6- 12 år. Men bekymringen viste sig at være ubegrundet, for det gik over alle forventninger og alle deltager hyggede sig og forstod at passe på hinaden.
Nicklas, Magnus, Tage og jeg .. jeg tror vi fandt ud af at det er ikke bare lige at stå med 9 drenge og piger… Det var en udfordring, men en af de sjove…

Sommerskole – Vesthimmerlands kommune – Aalestrup Rc2024

Der var lavet lidt planer for ugen.. Der skulle laves konkurrence med de små mini-z biler og der skulle laves støvskyer til den store guldmedalje på vores jordbane… Der blev støvet, så støvet at vores kære autolakere måtte lukke hans port.. Heldigvis tog han det med et smil.

Tirsdagen havde vi besøg af 9 friske drenge og her gik det lidt i “rod” for det viste sig at klubben ikke havde nok mini-z biler og til Rallybilerne manglede der batterier.. så det blev lidt klatladning når muligheden var til det. Men det gik og rallybilerne holdte bestemt ikke stille..

Er der fart over feltet bruges der en masse energi, det var ikke kun klubbens Rc biler der skulle lades op, men også deltagerne. Så der blev tændt for grillen og grillet lidt pølser, varmet brød og sodavand fundet frem så de unges batterier kune bliver ladet op igen til endnu mere sjov.

Torsdagen var lidt nemmere med 9 drenge, det viste sig at der dukkede en ekstra op og selv om der kun var afsat plads til 9 tilmeldte, så kunne jeg ikke afvise den sidste.. For naturligvis skulle han da ikke gå skuffet hjem.

Det var fedt at se at deltagerne selv kom på en sjov konkurrence med de store biler på jordbanen og selv kunne skiftes til at køre. Der blev runder på tid, og den der fik den bedste tid var jo naturligvi også den der vandt. Drengerne tog selv tid og jeg tror de syntes det var helt okay at de selv fik lov at stå for aktiviteten.

De to dage gik over alle forventninger. Det kunne sikkert have været planlagt lidt bedre, men set i lyset af at det var første gang jeg, Nicklas og Magnus havde påtaget os sådan en sådan opgave kunne det nok ikke have været bedre.

Ikke altid går det som planlagt. Der var lagt op til en lille sjov konkurrence om et par Wltoy drift biler, men det gik ikke helt og jeg valgte ikke at holde den lille konkurrence. Jeg tog beslutningen om ikke at holde konkurrencen da det viste sig at en del af deltagerne ikke helt havde styr på hvordan man kørte med en mini-z bil eller hurtig Traxxas Rally bil. og skulle der findes en vinder ville der sikkert nok være en eller flere der ville føle det var snyd at det var de bedste der vandt.
Derfor lod jeg alle hygge sig på hver sin måde og lader de to WlToy biler indgå i en senere konkurrence hvor der måske dukker et par stykker op som “mestre” bilerne lidt bedre.

Vi her i Aalestrup Rc håber at alle deltager fik en fed oplevelse, lidt at snakke om i skolen efter ferien, og at de har lysten til at besøge os igen.

Vores klub fotograf – RulleGrafen – smuttede ind omkring os med sit knivskarpe øje for gode billeder og lod sin kameralinse knipse film og billeder.. Resultatet af RulleGrafen´s besøg endte med en ret god film fra ugen som kan ses her under..


Der blev spurgt til om der var mulighed for at afholde et fødselsdags arrangement i klubben med Rc biler.
Det kunne være sjovt at prøve ideen af og jeg er naturligvis åben for ideer. Så tag gerne kontakt til mig hvis du pønser på at “låne” os til lidt sjov for dine børn…

Formand og stifter:
Niels Poulsen
klub@aalestrup-rc.dk





Loading

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.