Aalestrup Rc holder åbningsdag den 6. april fra kl. 12.00 til 15.00 – tryk og læs mere…

Vi nærmere os den 6. April 2023, hvor vi åbner porten til vores nye klub faciliteter på Testrupvej 4, 9620 Aalestrup.


Som mange ved, har vi lejet en stor og flot lagerhal, hvor vi har brugt hele marts måned på at få sat lidt baner op og gjort klar til opstarten her i April – Der er bla. blevet arbejdet hårdt på at få lavet en Crawler-bane samt en tæppe-bane til de radiostyrede biler. Crawler banen er lavet så der er udfordringer for alle, nybegynder og øvede med forskellige forhindringer. Har du ikke selv en Crawler, så har vi biler, du kan prøve.

Mange klubber i Danmark har en tæppebane, så det skal vi også have. Vores tæppebane står klar til lidt sjov og ballade med lidt udfordringer i form af et højresving, en højrampe samt en masse sving ude på banen, som giver lidt udfordringer. Vi har bygget banen så den kan ændres efter behov og alder på de, der vil køre.

Vi ligger ud med 2 typer Rc biler som kan prøves. Den ene model er en Traxxas Bandit som er meget populær til bane kørsel, den er hurtig og nem at køre med. Så her kan alle alders grupper være med.

Vores Små WL Toy Buggy biler som er nogle lidt mindre biler, de er 4-hjuls trukket og ligger godt på de tæpper, vi har fået lagt. Bilerne er med sine 30 km/t ret hurtige af sin størrelse. Vores WL Toy biler kan også køres af alle, uanset alder.

Vi er jo nogle legebørn, og der skal jo være noget for alle. Også til de helt små, så vi har fået fat i en politibil og en røverbil som kan leges med på en bane udenfor vores hal. Kommer dit barn helt igennem banen er der et flot påske-æg til den heldige.

Vi glæder os enormt meget, til at tage vores nye hal i brug og håber på, at byen vil tage godt i mod det nye tiltag for børn og unge samt være med til at skabe et miljø, hvor alle er velkommen til at komme og hygge sig.

Vi har været heldige at få et par gode naboer, Mæglerringen Sofie Staun og Aalestrup Skovl Selv og Maskinudlejning som også holder åbningsdag den 6. april 2023 fra kl. 12.00 til 15.00.

Så I er hjertelig velkommen til at komme og hilse på de 2 forretninger, som ligger på samme adresse.

Vi byder alle gæster velkommen til en pølse med tilbehør og lidt at slukke tørsten på. – og vigtigst af alt – At se hvad klubben har at tilbyde af sjov og ballade i fremtiden for byens børn og ungdom – og voksne barnlige sjæle.

Vores adresse er:
Testrupvej 4
9620 Aalestrup

Kom frisk fra kl. 12.00 den 6. April 2023





Loading

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.